Spilleregler for dyrehold i Garvergården
- Der kan max. gives tilladelse til at holde ét husdyr (hund eller kat) pr. husstand.
- Husdyret skal holdes på en sådan måde, at det ikke er til gene for de øvrige beboere.
- Husdyr må ikke forstyrre beboerne med støjende adfærd.
- Husdyret må på ingen måde ”ordne” sine efterladenskaber i gården.
- Hunde skal være afrettede, således at ejeren/ledsageren har det fulde herredømme over dyret.
- Ved ophold i gården og på svalegange skal husdyret føres i kort snor og være under opsyn.
- Ophold i sandkasse, ved legehus, ved gynge og rutsjebane er ikke tilladt.
- Katte må ikke færdes frit på ejendommens område, men skal holdes inde eller være i snor og under opsyn.
- Udover de racer, der ved lov ikke er tilladt at holde i Danmark, er det i Garvergården ikke tilladt at holde Schæferhund, Rottweiler og Dobermann.
- Ejeren af et husdyr har pligt til at erstatte de skader, dyret eventuelt forvolder.
- Tilladelsen gælder kun for det konkrete dyr, den er udstedt til.
I øvrigt henvises til ”Lov om husdyr” med tilhørende bekendtgørelse og cirkulærer, LBK nr. 259 af 12/04/2005 (Hundeloven) og Lov nr. 717 af 25/06/2010, som bl.a. omfatter forbudte hunderacer.
Enhver der ønsker at anskaffe et husdyr, skal underskrive en blanket, hvor vedkommende erklærer sig indforstået med ovenstående regler.
Blanketten fås ved henvendelse hos viceværten.
Denne side redigeres og opdateres af bestyrelsens webansvarlige i samarbejde med udvalget.